Film og debat om minder i det offentlige rum

17.02.2015 · 17 - 19

Film og debat om minder i det offentlige rum

Filmaftenen byder på highlights fra KØS Danmarkstour. Christine Buhl Andersen, direktør på KØS, og journalist Torben Steno præsenterer filmen og fortæller om turen gennem det danske mindesmærkelandskab. Her specielt om Helen Schous rytterstatue af kong Chr. X på Store Torv i Aarhus. Har denne statue berøringsflader med 9/11 Memorial i New York eller Peter Eisenmans monument for dræbte jøder under 2. verdenskrig?

Aarhus Kommune bestilte statuen af Chr. X, som ved sine daglige rideture gennem København under besættelsen blev symbol på fred. Her få dage inden filmaftenen har dette næsten glemte monument fået en voldsom aktualitet.

Helen Schou var en af de fremmeste kvindelige kunstnere i Danmark. Aftenen lægger også op til diskussion af, hvorfor der ikke er flere kvindelige kunstnere repræsenteret gennem kunst i det offentlige rum.

Gratis entré

Støttet af Nordea Fonden m.fl.

KØS = Kunstmuseet Køge Skitsesamling