OBS: Arrangementet er rykket online på grund af de nye coronaregler. Tjek det nye tidspunkt – og husk at tilmelde dig her >>
Voldtægt er uhyggeligt udbredt i Liberia, der på alle parametre er et af verdens mindst ligestillede lande. Så hvordan er det pludselig lykkedes kvindebevægelsen at få præsidenten til at udråbe voldtægt til en ’national emergency’? Og hvorfor kalder samme præsident sig nu mr. Feminist in Chief?
Det er et par af de spørgsmål, som Musu Kamara vil komme ind på i denne udgave af Feminist Talks. Hun er feminist og aktivist i Liberia – og til dagligt arbejder hun som program manager i græsrodsorganisationen ORWOCH, der kæmper for kvinders rettigheder.
Ligesom mange andre liberianske kvinder har hun simpelthen fået nok af den voldtægtskultur, der plager hendes land. Og derfor har hun stillet sig i front i opgøret med den. I september kulminerede modstanden i en tredages anti-voldtægts-march med mange hundrede deltagere. Og det lykkedes aktivisterne at råbe selveste præsidenten op, så han til sidst var tvunget til at handle.
På dette event vil Musu Kamara – sammen med den danske feminist og journalist Anne Niluka – diskutere samtykke, feminisme, maskulinitet og skadelige normer på tværs af kulturer og landegrænser. Sammen vil de forsøge at svare på, hvordan aktivisme kan være med til at skabe reel forandring, der rækker langt ind i fremtiden.
FEMINIST TALKS
Feminist talks er en debatrække, der sætter fokus på global ulighed og feministisk aktivisme verden over. Vi inviterer fremstående feministiske aktivister fra hele verden til Danmark for at dele erfaringer og holdninger. Arrangementet foregår på engelsk. Den danske aktivist deltager fysisk, mens Musu Kamara på grund af corona-restriktioner vil være med via Zoom.
PRAKTISK
Online – Arrangementet er gratis
Tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her >>