Koncert i Mathilde Fibigers Have
Vitus Pine, Christoffer Krogsdal, er sangskriver, sanger og guitarist, og fungerede indtil for nyligt hovedsagligt som et indspilningsprojekt. Men som Nick Cave har brug for the Bad Seeds og som Neil Young har brug for Crazy Horse, har Vitus Pine brug for et band til at komme ud over scenekanten. Derfor har Vitus Pine slået sig sammen med bandet The Ferns (Henrik Lynbech og Rasmus Fredensborg Jensen) og de udgør nu tilsammen en farverig trio, der spiller rock med fart over feltet og et glimt i øjet.
Musikken er catchy og lettilgængelig og teksterne er sjove og vedkommende. Her er det især værd at fremhæve sange som ‘Fuck you Copenhagen’ og ‘Burn this planet’, hvoraf førstnævnte opnåede en del opmærksomhed sidste år i blandt andet Aarhus Stiftstidende og på Facebook. Efter at Vitus Pine har slået pjalterne sammen med The Ferns, har lyden fået et solidt spark bagi, og der er blevet skruet op for guitaren, intensiteten og de nye sange bliver primært skrevet på dansk. Lytterne kan se frem til at skråle med på kommende klassikere med titler som ‘Alle har ret til et fedt køkken’, ‘Du ser ad helvedes til ud’, ‘Det er sådan det er at blive gammel’, ‘Idiotkvoten’ og ‘Den store stygge ulv’. Lyden på de nye sange ligger et sted i mellem Magtens Korridorer og Sonja Hald, hvoraf sidstnævnte især bliver betragtet som et forbillede. Bandmedlemmerne er ved at være godt sammenspillede efter nogle måneder i øvelokalet, og er nu klar til at lægge en hver scene ned, der vil have dem. Vi ser frem til at spille for jer.
Fairbar har i samarbejde med Kvindemuseet en bar i Festugen i Mathilde Fibigers Have. Her vil der i løbet af ugen være gode specialøl, koncerter, teater, sangaften og mange andre events.
Se det fulde program for Festugen på Kvindemuseet her.