Koncert i Mathilde Fibigers Have
Farvestrålende sovekammerpop og bittersød 80’er tristesse. Med sukkerklistrede synthesizere og fabulerende sange om kærlighed inviterer Puppy Loop lytteren indenfor i deres hjerteknuste teenageværelser. Der er musikalske nik til bands som The Cure og Talking Heads i en Lofi produktion, der leder tankerne hen på Ariel Pink.
Duoen består af: Kasper, der skriver, synger og indspiller sangene på sin gamle Toshiba PC, spiller keys og sampler. Og Kristian, der lægger chorusfyldt guitar og bas på numrene og spiller tamburin.
Fairbar har i samarbejde med Kvindemuseet en bar i Festugen i Mathilde Fibigers Have. Her vil der i løbet af ugen være gode specialøl, koncerter, teater, sangaften og mange andre events.
Se det fulde program for Festugen på Kvindemuseet her.