Koncert i Mathilde Fibigers Have
Onsdag i festugen optræder Little Wheels på scenen ved Kvindemuseet i Fibigers Have.
Little Wheels består af Morten Overlade, guitar og sang, samt Mette Aaen, bas og sang og er til lejligheden udvidet med Jørgen Tvilum Petersen på Perkussion.
Gennem mere end tyve år har dette sted og tidspunkt i festugen været reserveret ”ChokRock/MT group” der består af brugere og ansatte i psykiatrien. ChokRock i sin nuværende form holder imidlertid afskedskoncert dagen før, hvor tidligere og nuværende ansatte i psykiatrien holder nedlukningsfest for hospitalet i Risskov.
Little Wheels repertoire består af gode sange indenfor genrerne Country, Blues og Rock
Alle er velkomne til et gratis og særdeles hyggeligt arrangement, hvor Little Wheels garanterer for den gode stemning.
Fairbar har i samarbejde med Kvindemuseet en bar i Festugen i Mathilde Fibigers Have. Her vil der i løbet af ugen være gode specialøl, koncerter, teater, sangaften og mange andre events.
Se det fulde program for Festugen på Kvindemuseet her.