Empowerment af kvinder

25.11.2026 · Kl. 16.30-18.00

Empowerment af kvinder

– økonomisk uafhængighed af voldelige mænd giver ny voldsfri fremtid

 

Lille dansk NGO gør en stor forskel

Op mod 95 pct. af de fattige børn i Kenyas slumområder har set deres mor få bank eller blive voldtaget. Vold mod kvinder er et enormt problem i landet, der på mange måder er på vej mod mere velstand. Men kultur og struktur spiller fortsat en stor rolle og der er ingen hjælp at hente fra myndighederne.

Woman’s Hope Danmark er en lille NGO, som er knyttet til og rejser midler til Woman’s Hope Kenya, hvor founder Consolata Waithaka driver et center, der giver voldsramte kvinder fra de fattigste dele af befolkningen mulighed for uddannelse, så de kan blive økonomisk uafhængige af deres voldelige mænd, slippe væk fra volden og skabe et bedre liv for dem selv og deres børn.

Mød Woman’s Hope Danmark, hør og se historien om den danske forbindelse, der gør en livsændrende forskel for kenyanske kvinder: Hjælp til selvhjælp gennem uddannelse, fællesskab og tryghedsskabende hjælpemidler.

Arrangementet afholdes i forbindelse med FN’s kampagne 16 dages aktivisme mod vold mod kvinder og piger. Kampagnen afholdes hvert år fra den 25. november til den 10. december – også kaldet Orange Dage – og løber frem til 2030.

PRAKTISK
Tidspunkt: Onsdag d. 25. november kl. 16.30-18.00

Sted: Byrådssalen på KØN
Pris: Gratis og kræver ingen tilmelding

Efter samtalen er der mulighed for at deltage i KØN folkekøkken i museets café kl. 18.00. Tilmelding her.