Åbning af fotoudstillingen #barnemødre

12.05.2016

Åbning af fotoudstillingen #barnemødre

Fotoudstilling af Pieter ten Hoopen om 15 15-årige mødre

I udstillingen #barnemødre vises Pieter ten Hoopens fotografier af 15 teenagemødre på 15 år fra det globale syd, der sætter fokus på, hvordan tidlige (og ofte uønskede) graviditeter radikalt kan ændre unge pigers sundhed og livsvalg.

Fotograf Pieter ten Hoopen og journalist Sofia Klemming Nordenskjöld har mødt barnemødre i fem lande på tre kontinenter. Pigernes historier viser den virkelighed, som meget unge mødre lever i; hvordan de blev mødre som børn; deres kampe og glæder; deres ødelagte og nye drømme – for dem selv og deres børn.