100 året for kvinders stemmeret

08.04.2015 · 18 - 21

100 året for kvinders stemmeret

Om kæmpende kvinder og feministiske mænd.

Indtil 1915 var folkestyret ikke folkeligt i nutidig forstand. Kun 14 % af befolkningen havde stemmeret. Fruentimmere, folkehold, fattigfolk, forbrydere og fjolser havde ikke valgret.
Grundloven af 5. juni 1915 er det folkelige demokrats virkelige gennembrud. Det skete ikke af sig selv, der blev arbejdet og agiteret og samlet underskrifter. Historien om kvindestemmeretten rummer mange fortællinger om kvinders deltagelse i kampen og efterfølgende brug af magten, men også fortællinger om de progressive mænd, som forud for 1915 havde forstået, at uden kvinderne var demokratiets fundament ikke godt nok.

Hvem var blandt de mange tusinder kvinder, som festklædte gik til kongen 5. juni og fejrede den nye grundlov? Og hvem var de mænd, som var med til at åbne dørene for dem? Aftenen vil belyse mødet mellem kvinder, der ville have de samme rettigheder som mænd, og mænd, som var progressive feminister med ønsker om lige rettigheder for begge køn.

Omkring stemmeretten: køn, demokrati, ligestilling og velfærd ved professor Anette Borchorst.
Hvem og hvad fik kvindestemmeretten igennem, og hvor var barriererne og bremseklodserne for at give kvinder indflydelse på lige fod med mænd? Hvilken betydning fik ‘demokratiets grundlov’ for udviklingen af velfærdsstaten og for ligestillingspolitikken?

Studie af Rigsdagen 1915 ved billedkunstner Jette Gejl Christensen som sammen med ph.d. Kjerstin Vedel, lektor Ulla Angkjær Jørgensen og adjunk Karina Lykke Grande lavet billedstudie af rigsdagsforsamlingen, der alene bestod af mænd, men blandt hvilke, der var dannet et flertal for at inviterede kvinder med ind. Hvem var de mænd, hvor kom de fra, hvad stod de for?

Onsdag den 8. april 2015 Kl. 18-21 i byens gamle rådhussal på Kvindemuseet. Her oser af demokratihistorie.

Der kan købes mad i Museumscafeen før arrangementet.