Gæsteblog: Museumsgenstande, der rejser spørgsmål

10.11.2019

Gæsteblog: Museumsgenstande, der rejser spørgsmål

Find en museumsgenstand. Hvad får den dig til at undre dig over?

En gruppe studerende fra Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet har været på besøg på Kvindemuseet og kigget efter genstande, der rejser interessante spørgsmål om køn og seksualitet historisk og i samtiden. De har været på jagt i udstillingerne Køn Redelighed og Seksualundervisning gennem tiden.

De studerende spørger: Hvordan kan det være, at vi har så mange former for prævention til kvinder, men kun ét til mænd? Har fjerdebølge-feminismen givet korsettet ny symbolsk betydning? Hvordan har vores opfattelse af farven lyserød ændret sig gennem tiden? Og er Barbie-dukken farlig for pigers selvbillede? Og meget, meget mere.

 

Kondomet og femidomet: Køn og prævention
Af Signe Randers Jensen og Karina Bieler Veldt

På Kvindemuseets udstilling om seksualundervisning gennem tiden finder vi diverse præventionspræparater. Her ses blandt andet kondomet og femidomet, som henvender sig til henholdsvis manden og kvinden. Disse to genstande har de samme formål – nemlig at sørge for, at kvinden ikke bliver gravid, og at ingen af parterne bliver smittet med en kønssygdom. Ved siden af kondomerne i udstillingsmontren er der en lille tekst, der fortæller, at et kondom lavet af gummi allerede blev opfundet i 1800-tallet. Inden det blev de lavet af fx fåretarme. Det vil sige, at kondomet er en ældgammel opfindelse. I 1987 blev femidomet udviklet, og på apoteket.dk står der, at: “Et femidom er næsten magen til et rigtigt kondom, bare omvendt. Det beskytter både mod graviditet og seksuelt overførte sygdomme”. Femidomet er altså kondomet for kvinder. Dog er det ikke den eneste prævention, som kvinder kan benytte sig af.

P-piller, p-ringe, fortrydelsespiller, pessar, p-skum, kobberspiral, hormonspiral, femidom, udskylningsapparat, mini-pillen, p-stav, p-plaster og p-sprøjte er alle former for prævention, som har eksisteret eller stadig eksisterer, og som kvinder kan bruge til at beskytte sig mod graviditet. Alle disse har givet kvinden mere frihed og flere rettigheder til at bestemme over egen krop. Kvinder kan være med til at kontrollere, at et samleje ikke munder ud i en graviditet. De fleste af kvindernes præventionsmuligheder kommer dog ikke uden omkostninger. Mange af de præparater, som kvinder i dag benytter sig af, indeholder mange hormoner, som påvirker kvindens krop: “bivirkninger, som bumser, kvalme, brystspænding, hovedpine, pletblødning, vægtøgning og humørsvingninger” (apoteket.dk). På trods af bivirkningerne anslås det, at hver tredje kvinde i alderen 15-44 år bruger præventionsformen “p-piller” (sundhedsguiden.dk).

Der findes altså mange forskellige præventionsformer til kvinder, men siden kondomets fremkomst, er der ikke kommet andre præventionsmuligheder til manden, hvilket fra et kvindeligt perspektiv kan undre én. Er det fordi kondomet og femidomet nedsætter “følsomheden” for manden? Eller er det fordi, kvinden vil være sikker på at være beskyttet? Selvom kondomet og femidomet nedsætter mandens følsomhed under sex, burde vi så ikke fokusere på, at fx p-piller påvirker kvindens hormonbalance hele tiden? Lige meget hvad, er det i hvert fald tankevækkende, at der findes så mange præparater til kvinden ift. manden. Det er med til at skabe en ulighed blandt kønnene, da det nærmest tvinger kvinden til at stå med ansvaret for at beskytte sig mod graviditet – og burde det ikke være et fælles ansvar?

 

Kvinden og korsettet
Af Stinne Back Nielsen og Regitze Linde Madsen

Brugen af korsettet som en iscenesættelse af egen krop er ikke et nyt fænomen. Allerede fra 1800-tallet blev korsettet et middel til at leve op til tidens kvindelige skønhedsideal, mens det samtidig var et symbol på højere samfundstand. På Kvindemuseet i Aarhus er udstillet et blåt- og hvidstribet korset med hvide blonder foroven, der formentlig har tilhørt købmandsdøtrene Kristine og Marie fra Skødstrup i starten af 1900-tallet. Med udstillingstemaet: ‘Den begyndende frigørelse’ bliver det italesat, hvordan korsettet igennem 1900-tallet fik tildelt en anden betydning. I stedet for at anskue korsettet som et kvindeligt ideal blev det et symbol på kvindens undertrykkelse og mandlig kontrol. Det sker i takt med en stigende opbakning til kvindebevægelsens krav om bevægelsesfrihed, som samtidig var med til at iscenesætte et nyt skønhedsideal om at sætte kvindekroppen fri.

I dag har korsettet fået en ny renæssance i mediebilledet. Gennem sociale medier og celebrity-personligheder bliver korsettet gjort til middel for at opnå et skønhedsideal om timeglasfiguren. Samtidig indskriver fjerdebølge-feminister korsettet som en måde, hvorpå man kan dyrke kvindelighed i en større kamp for at legitimere kvindelig seksualitet. Hvor kvindeoprøret i 1900-tallet anså korsettet som et kontrolsymbol, er det derfor interessant, at dele af nutidens kvindebevægelse i stedet tilskriver korsettet agens og retten til at forme egen krop.

 

Kan en farve have et køn?
Af Cecilie Holm Diemer og Malene Otzen

Farver bliver brugt i mange sammenhænge til at kommunikere og signalere følelser, holdninger og udtryk. Farver kan symbolisere mange ting afhængig af hvilken sammenhæng, de optræder i, men ingen farve har, særligt i den vestlige del af verden, så entydig en symbolik som farven lyserød – den feminine og pigede farve.

I 2011 lancerede firmaet BIC eksempelvis en lyserød kuglepen, der var designet til at passe i en kvindes hånd. Kuglepennen var dobbelt så dyr som BIC’s almindelige kuglepenne, og de modtog straks masser af kritik og latterliggørelse. Den amerikanske komiker Ellen DeGeneres udtalte sarkastisk, at det da var på tide, da kvinder jo havde brugt mandekuglepenne indtil da – desværre manglede instruktionerne til de nye kuglepenne, så hvordan skulle kvinder kunne finde ud af at skrive med dem?

Dr. Oetker har ligeledes produceret decideret pige- og drengekrymmel. Skal det sende et signal om, at piger og drenge ikke kan spise det samme slags krymmel?

I dag ses lyserød som en typisk pigefarve og blå som drengefarve, men vi skal ikke længere end hundrede år tilbage i tiden, før det var omvendt. Dengang signalerede lyserød noget aktivt og kraftfuldt, hvilket passede til drenges natur, hvor blå omvendt signalerede noget mere passivt og sart, som i langt højere grad matchede pigers køn. I 1940’erne og 50’erne begyndte disse kønnede farveopfattelser dog at bytte plads. I takt med efterkrigstidens industrialisering skete der en kulturel ændring i forhold til farven lyserød, hvor butikkerne tydeligt kønsopdelte legetøj og beklædning. Der åbnedes ligeledes op for en stigende ’Hollywoodisering’ i Danmark, hvor de udenlandske normer var med til at påvirke synet på kønnede farver. USA’s førstedame, Mamie Eisenhower, var eksempelvis med til at glorificere lyserød som en klassisk og stilfuld pigefarve, der signalerede femininitet og kærlighed, hvilket smittede kraftigt af på modeindustrien.

I de seneste ti år har lyserød ændret betydning. Farven bliver til dels stadig forbundet med kvindekønnet, men fra at være forbundet med noget underdanigt, tøset og fjollet forbindes farven i højere grad også med kvindekønnets styrke. Det ses bl.a. i måden den bliver brugt af stærke, kvindelige profiler i samfundet og under demonstrationer. Farven lyserød er gået fra en entydighed til flertydighed, og udviklingen er ikke slut endnu.

 

Kvinders skjulte seksualitet
Af Helena Bjerregaard Jepsen

I tiden op til 1920erne, var kvinder generelt blevet mere frigjorte. Dette førte til et skift i tidens stil og mode. Tøjet blev løsere og blev mere enkelt. Kjolerne var ikke længere figursyede, man behøvede ikke længere at gå med korset og kvindens former blev mere skjulte. Særligt til festlige lejligheder, blev der skruet op for pynten. Der blev benyttet en lang række af accessories, hvor særligt vifter var populære. Med de løsere kjoler var kvindernes kroppe ikke længere i fokus og blev en måde at skjule dele af den kvindelige seksualitet. Kan man se den fjerbeklædte vifte som en forlængelse af dette?

Man kunne nu gemme sig bag en vifte og på den måde mystificere sin egen seksualitet yderligere. Viften kan dog også benyttes mere som en form for kommunikationsmiddel, der kan signalere det modsatte – dog helt diskret – til omgivelserne. Eksempelvis kunne de være brugt til at signalere en interesse for mænd, uden at være alt for direkte. Viften er lavet med strudsefjer, som leder tankerne mod noget eksotisk. Den bliver derfor en mulighed for at pynte sig med noget ”lånt”. Samtidigt kan fjerene og viftens bevægelse læses som en måde for kvinden at ”strutte med fjerene” og tiltrække sig mænds interesse. Det interessante bliver hvordan kvinder med fjerklædte vifter både mystificerer sig selv, ved at gemme sig og sin seksualitet bag en vifte, men på samme tid også kan tiltrække sig mændenes opmærksomhed. Seksualiteten blev på en måde mere skjult, men ved hjælp af accessories kunne man alligevel signalere og kommunikere ens seksualitet ud.

 

Da kvinden blev seksuel frigjort
Af Malene Kielsgaard Elmgreen og Asta Skibsted Eskesen

I dag findes der mange muligheder, når det kommer til prævention, men sådan har det ikke altid været. Det var først i 1966, at p-pillen blev frigivet som præventionsmulighed, hvilket var med til højne kvindens seksuelle frigørelse. En tidligere frygt for at blive uønsket gravid forsvandt, og kvinden kunne selv planlægge sin graviditet, hvilket også havde stor betydning for hendes arbejdsliv. P-pillen blev således hurtigt et populært præventionsmiddel, men der var dog mange bivirkninger forbundet med de små hvide piller. Hovedpine, vægtøgning og koncentrationsbesvær var blandt de hyppigste ved de første p-piller, men forskning og udvikling har siden dæmpet bivirkningerne. Det er dog ikke kun på dette område, der er sket en ændring, for også mængden i pakkerne har ændret sig. Førhen indeholdt en pakke 3×35 piller, hvorimod en pakke i dag indeholder 3×21 piller.

I dag anslås det, at Danmark ligger i toppen blandt de nordiske lande, når det kommer til at anvende p-pillen. Det er nemlig mellem 25-30 % af kvinder i den fødedygtige alder, der tager pillen. Men husk, som sundhedsstyrelsens nye kampagne udtrykker så flot: ‘Kun med Kondom’ er vi sikret mod kønssygdomme, hvilket den lille pille ikke beskytter imod. Vi skal jo nødig gå hen og bruge kønssygdomme, som i værste fald kan føre til sterilitet, som et præventionsmiddel.

 

Fra vaskevugge til Barbiedukke
Af Andrea Efferbach og Michelle Hagelkvist Fowlie

Legetøjsvaskevuggen blev konstrueret i mindre format, så en lille pige kunne lege med den, på samme måde som hendes mor, når hun vaskede tøj. Vaskevuggen blev brugt af hendes mor til at vaske strømper, og var altså fuld funktionel, samtidigt med at den kunne bruges til leg med dukker. Det vil sige, at værktøj, der bliver brugt af voksne i husholdningen, har haft plads, som legetøj for børn, hvormed de kunne “øve sig” i deres fremtidige pligter.

Vaskevuggen rejser spørgsmål som fx. om det kan gøre noget ved et barns selvopfattelse og forståelse for køn, at man vokser op med legetøj som fremmer stereotype kønsforestillinger. Samtidig kan man undre sig over, om det var så fastlåst, at en legetøjsvaskevugge kun blev brugt af piger, og om der i så fald fandtes et tilsvarende legetøj for drenge.

 

I 2019 spiller det kønnede legetøj stadig en stor rolle. Det ses bl.a. i reklamen for en legetøjstraktor. Selvom den ikke direkte i teksten rettes mod drengebørn, er det alligevel en dreng som bliver afbilledet i reklamen for den, og farverne på reklamen kan også karakteriseres som drengefarver (grøn, sort).

Samtidigt konnoterer traktorer traditionelt mandlige erhverv, og i forbindelse med legetøj, kan sættes i sammenhæng med legetøjsbiler, som ofte bliver markedsført mod drengebørn. Det forbindes også med jobs som konnoterer håndværk; at arbejde med sine hænder og spiller ind i konteksten om spørgsmålet om hvad en rigtig mand er, som ofte bliver portrætteret som en, der kan bruge sine hænder, fikse ting, reparere ting og kender biler og mekanik, og har teknisk og praktisk viden. Modsat viser legetøjs vaskevuggen nogen af de kvaliteter, som ofte bliver sat i sammenhæng med, hvad en rigtig kvinde er, dvs. en som er god til husligt arbejde, holder styr på hjemmet, og forbindes generelt med huset, hjemmet og familien. Disse forestillinger om, hvad køn er, er forankret i børnelegetøjet, både nu og i fortiden, som fremmer disse overbevisninger. Børn læres fra en meget tidlig alder, hvordan en “rigtig” pige og dreng skal være. På den måde indgår legetøj i en større diskurs om, hvordan samfundet former børn til at “læres” op i deres køn. Det kan være svært at forstå, hvorfor netop en vaskevugge eller en traktor er et “farligt” legetøj, fordi man måske kun fokuserer på genstanden som enkelt objekt, men ser man på legetøjet som indgående i en større samfundsmæssig diskurs om køn, forstår man måske tydeligere, hvorfor legetøj kan være med til at påvirke børns selvfremstilling.

Et andet typisk eksempel på kønnet legetøj er Barbiedukken, der blev til som en 3D-udgave af påklædningsdukker, og er efterfølgende blevet produceret i adskillige udformninger med tøj og tilbehør. Mange kendte kvinder er desuden blevet fremstillet som Barbiedukker, hvilket er med til at iscenesætte Barbiedukken som en slags drøm om det ultimative liv.

Barbiedukken som er udstillet på kvindemuseet er tydeligt blevet dekoreret anderledes, end hvad producenten ville have gjort. En barbie har fra producentens side ikke ting som kønsbehåring og brystvorter, men er alligevel tydeligvis en kvinde med bryster og en kvindelig form. Den er blevet kritiseret for at fremme og fastholde forestillinger om, hvordan kvindekroppen skal se ud. Barbies krop er hvid, hel glat, ofte med langt lyst hår, makeup og en tynd kropsbygning. Barbiedukken med kønsbehåring sætter spørgsmålstegn ved måden dukken fremstiller det kvindelige køn på. Den opsætter en kontrast imellem at vise en kvinde som noget hyperfeminint, men samtidigt uden at vise de ting som oftest forbindes med det kvindelig køn; netop kønsbehåring, brystvorter, vagina osv.

I modsætning til vaskevuggen, der var et eksempel på kønsroller i en historisk kontekst, er Barbiedukken et eksempel på, hvordan vi fastholder sådanne fremstillinger om den kvindelige krop i dag. Selvom Barbie er skabt i 1959, hvor kønsdebatten og kønsdiskursen var anderledes, er den stadig fremstillet på samme måde i dag. Først efter meget kritik gennem de senere år, er der kommet nye Barbier, bl.a. “Curvy Barbie”. Denne udkom først i 2016 og er et bud på, hvordan en mere inkluderende Barbie kan se ud. Samtidigt blev der også lanceret Barbiedukker i 7 forskellige hudtoner, 22 øjenfarver og 24 forskellige frisurer. Dog afviger Barbiedukkens udtryk ikke meget fra det oprindelige, da f.eks. Curvy Barbie stadig udtrykker nogle snævre normer for kvinder med kurver. Samtidig er “Curvy Barbie” stadigvæk forholdsvis tynd, og ville i virkeligheden højst sandsynligt blive anset for at være normalvægtig. Curvy Barbie udtrykker altså nogle fordomme om vægt, og hvordan kvinder skal se ud, hvor meget de skal veje osv.

Man kan mene, at Barbie er med til at skabe en forestilling om, hvordan en “rigtig” pige skal se ud, men på samme måde er den også med til at diktere, hvilke interesser en pige skal have. Det udtrykkes gennem Barbies erhverv: sygeplejerske, barnepige/storesøster, yoga-instruktør, Stewardesse, makeup-artist osv. Barbie kan siges at være med til at fastholde samt skabe normer for, hvordan piger skal se ud og agere. Man kan spørge sig selv, om det er farligt for pigernes selvbillede? Hertil kan man stille spørgsmålene: Hvad hvis man ikke passer ind i kategorien som den hyper-feminine kvinde? Hvad hvis man, som pige, har lyst til at spille fodbold og har kort hår? At vokse op som “en af drengene” eller en tomboy kan få barnet til at følge, at hun ikke hører til blandt andre piger. Barbiedukken er måske ikke direkte roden til denne kønsforståelse, men den hjælper heller ikke på en alsidig forståelse af køn.

Blogindlægget er redigeret af Signe Uldbjerg