Af direktør Pernille Taagaard Dinesen
Klummen er bragt i Jyllands-Posten den 17/10/24
Fyrre, fed og færdig eller frisk, fyrig og festlig? Køn – Gender Museum Denmark har fødselsdag.
Der er tale om et skarpt hjørne for en institution, som siden sin første udstilling for publikum i 1984 har været omdrejningspunkt for adskillige holdninger, megen modstand og stor blæst. Her kommer et ”walk down memory lane” i anledningen af omvæltende 40 år på bagen.
Køn er barn af 1980’erne med afsæt i 1970’ernes kvindebevægelse, der gav anledning til kvindeforskning på universiteter og læreanstalter. Herfra udsprang idéen om at skabe et museum for og om kvinder til alment kendskab for samfundet. En dedikeret græsrodsbevægelse lagde således den første og afgørende byggesten ved at oprette Kvindemuseumsforeningen med det formål for øje at udvikle et nyt museum parallelt med ambitionen om at skabe en meningsfuld og indholdsrig arbejdsplads for kvinder.
Som det er ethvert museum pålagt, er museets samling dets base. For de kunsthistoriske museer består samlingen af kunstværker, mens den for de kulturhistoriske museer som Køn består af kulturhistoriske genstande.
Fra scratch annoncerede omtalte museumsforening derfor efter kulturhistoriske genstande omhandlende kvinders liv og virke. Fra en førstehåndskilde (læs: tidligere museumsdirektør på Kvindemuseet Merete Ipsen) har jeg ladet mig fortælle, at annonceringen udløste en kø hele vejen ned ad Mejlgade og rundt om hjørnet til museets adresse på Domkirkepladsen 5 i form af kvinder med tunge bæreposer i begge hænder indeholdende ting fra deres bedstemødres, mødres, søstres, veninders og eget levede liv. Fundament var med andre ord lagt til at udvikle spændende udstillinger, og med virkning fra 1991 blev museet statsanerkendt som et landsdækkende specialmuseum med ansvar inden for museumsloven for kvinders kulturhistorie i nyere tid.
Men tiden går som bekendt, og tilstandene i samfundet udvikler sig. Sådan har det altid været. Derfor opfordrede Slots- og Kulturstyrelsen til, at det grundlæggende fokus på kvinders kulturhistorie blev underlagt et fagligt genbesøg, og i 2016 anerkendte styrelsen museets udvidede ansvarsområde til et bredt arbejde med kønnenes kulturhistorie. Det førte i 2021 til et stormombrust navneskifte fra Kvindemuseet i Danmark til Køn – Gender Museum Denmark.
Og hvor er vi så i dag, 40 år efter at entreprenante kvinder tog ejerskab og banede vejen for et kulturhistorisk specialmuseum i Aarhus? Det lader sig vel næppe definere endegyldigt, men afgørende er den fortløbende udvikling af Køn. En udvikling, der aldrig hverken må, kan eller bør stå stille. Som museumsdirektør oplever jeg det som min fornemmeste opgave at sikre, at museumsinstitutionen hele tiden revurderer sig selv, opdyrker nye partnerskaber og baner alternative veje for indflydelse i samfundet.
I skrivende stund, primo oktober 2024, knokler det gode personale på Køn derfor i døgndrift på at realisere en ny fortælling om den kulturhistoriske samlings potentiale. Der er tale om et kuratorisk partnerskab med billedkunstner Kim Richard Adler Mejdahl, som med fri adgang til Køns kulturhistoriske genstandssamling bygger bro til ufortalte historier om køn, maskulinitet og seksualitet i samlingsudstillingen ”Glory”.
Hvem havde således forudset, at den tæppebanker, der blev indleveret til Kvindemuseet i Danmark i midt 1980’erne, i dag 40 år senere skulle optræde i en samlingsudstilling under ordlyden ”Do what you gotta do to kink up ya life” på Køn – Gender Museum Denmark?
Og hvem havde forventet, at græsrodsbevægelsens knofedt i 80’erne i forlængelse af en lang række samfundsengagerede projekter skulle udmønte sig i Køns aktuelle workshop-partnerskaber med det danske erhvervsliv omhandlende ligestilling, generation z og social bevidsthed på arbejdspladsen? ”Ingen” er det forventelige svar, hvilket leder til den dejlige konklusion, at fødselsdagsfejringen ingenlunde slutter her, men fortsætter, som Køn udvikler sig som museum, som stemme og som samarbejdspartner.
Hurra for fødselsdagsbarnet!