En rigtig soldat

Værnepligtens historie, kvindelige krigere og hvad nu?

Af specialestuderende Astrid Ourø Andersen

Onsdag d.13 marts udmeldte regeringen, at den vil indføre fuld ligestilling i værnepligten. I dette blogindlæg tager vi et kig på værnepligtens historie og skiftende tiders opfattelse af hvad en rigtig soldat er. Undervejs møder vi kvindelige krigere som indtil nu er blevet overset i historieskrivningen, fra vikingetidens skjoldmøer til modstandskvinden Zenia, der deltog i sabotagen af Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet i 1944.

Birka Graven
I 1878 udgravedes området Birka på øen Björkö i Uppland, Sverige. Vikingesamfundet som eksisterede her fra omkring år 750, havde en befolkning på omkring 700-1000 indbyggere. Hjalmer Stolpe (1841-1905), der stod for udgravningen af gravhøjene i området, beskrev en af gravene som særligt mærkværdig. I et trækammer under jorden fandt arkæologerne de jordiske rester af et menneske klædt i en dyrebar klædedragt med særlige håndværksmæssige detaljer, som identificeres til at stamme fra de eurasiske stepper, langt fra datidens Sverige. I graven fandtes også flere våben, et brætspil og to heste. På baggrund af disse statussymboler antog arkæologerne, at graven tilhørte en højtstående mandlig vikingekriger, selvom skelettets karakteristika tydede på at det var en kvinde. Efter nye DNA-undersøgelser kunne et forskerhold i september 2017, bekræfte at skelettet fra Birkagraven stammer fra en biologisk kvinde.

Tegning af gravfund, mærket ”Bj581” af Hjalmer
Stolpe i Birka, Sverige. Udgivet i 1889. Public domain.

På udgravningstidspunktet i 1878 kunne man slet ikke forestille sig, at graven tilhørte en kvinde. Og noget tyder på, at der stadig hersker et kønsbias på området, for kort efter de nye forskningsresultaterne var publiceret i 2017 opstod en global polemik.[1] Nogen forskere mente, at knoglerne kunne være blevet ombyttet eller at kvinden blev begravet med disse genstande fordi hendes mand var død i kamp. Andre forskere insisterede på at kønsbias stadig forsager benægtelse af historiske beviser på højtstående kvindelige krigere i vikingetiden. Arkæolog og museumsinspektør ved nationalmuseet, Jeanette Varberg deltog også i debatten og udtalte i en artikel til TV2; ”Måske er det her stærkt kønsopdelte syn, som vi troede var i fortiden, slet ikke virkelighed i vikingernes Skandinavien”.[2] I 2019, kunne endnu en kvindelig vikingekriger fra Solør i Norge identificeres på baggrund af DNA-tests.[3]

Værnepligt og værneret
De kvindelige vikingekrigere er et interessant eksempel på hvordan historikere og arkæologer har fejltolket historien baseret på samtidens kønsopfattelse. Måske kan de nye opdagelser også blotlægge vores perception af hvad det vil sige at være soldat i dag, og dermed hvem der kan blive det. Pudsigt nok stammer den moderne værnepligt fra det gamle ledingssystem, kendt helt tilbage fra vikingetiden, hvor hærreder og længder[4] stillede med: Én våbenfør karl for hver ti gårde i kongens tjeneste.[5] I Fredrik 4.’s tid fra slutningen af 1600-tallet blev der oprettet en landmilits. Den almindelige værnepligt blev indført for landbefolkningen ved stavnsbåndets ophævelse i 1788, og købstæderne fulgte trop i 1848 med det kendte lodtrækningssystem.[6]

“Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver“.
Folketinget. “Danmarks Riges Grundlov, Kapitel 8, § 81”. 1849.

I 1998 indførtes den såkaldte værneret, hvorefter kvinder fik mulighed for at aftjene tid i Forsvaret på værnepligtslignende vilkår.[7] Det var 20 år efter, at vi fik den første lov, der forbød kønsdiskrimination på det øvrige arbejdsmarked.

24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine. Udover stigende energipriser og andre konsekvenser af sanktionerne mod Rusland, påbegyndtes en militær optrapning og NATO forlanger at Danmark gør sit, hvilket fordrede debatten om ligestilling af værnepligten. I vores nabolande Norge og Sverige indførtes værnepligten for kvinder i henholdsvis 2015 og 2018, hvilket styrkede deres forsvar ved at gøre det nemmere at skaffe soldater nok.[8] I Norge blev procenten af kvinder, der fuldfører førstegangstjenesten fordoblet mellem 2014 og 2023. Sidste år var 33,5 procent af de værnepligtige – kvinder, i sammenligning med 2014 hvor det kun var 13,6 procent. Chefsergent i det norske forsvar Rune Wenneberg har udtalt til DR at den kønsneutrale værnepligt har givet et bedre forsvar, da der skabes et mangfoldigt grundlag at rekruttere fra til de professionelle styrker. Både i Norge og Sverige fremhæves det den problematiske machokultur ændres i takt med at kønsfordelingen balanceres. Major og kompagnichef i det svenske forsvar, Hans Gustavsson mener at kvinder bidrager til bedre samarbejde og bedre beslutninger.

I Danmark udgjorde kvinder 25 procent af de værnepligtige i 2023. Hvor unge mænd i dag har pligt til at deltage i forsvarets dag (tidligere session), kan kvinder frivilligt melde sig. Desuden skal mænd have en fysisk eller psykisk årsag til, at de ikke kan gennemføre deres værnepligt, mens kvinder kan sige op med en måneds varsel uden grund.[9]

Formel ligestilling
I Danmark har vi formel ligestilling på arbejdsmarkedet, hvilket kort og godt vil sige at man ikke må særbehandles på baggrund af sit køn.[10] Vi har desuden en af verdens højeste erhvervsfrekvenser for kvinder, samtidig er arbejdsmarkedet dog meget kønsopdelt. De såkaldte kvindefag fx omsorg og pleje står stadig i kontrast til de såkaldte mandefag håndværk og STEM-fag; naturvidenskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik. I 2023 viste en rapport fra Beskæftigelse-ministeriet at hovedparten af ansatte i den offentlige sektor er kvinder, nemlig over 70 procents, hvorimod mænd udgør 90 procent af bygge og anlægsbranchen.[11]

I februar gjorde Forsvaret tilløb til større ligestillingen ved at ændre krav til bl.a. højde og bryststørrelse. Chef for Værnepligt- og rekruttering Jesper Lynge udtaler, at der i fremtiden vil gælde en vurdering af aspiranternes ”samlede fysiske habitus”.[12] Hos organisationen for Kvindelige Veteraner har man længe sat fokus på udfordringerne ved at være kvindelig ansat i Forsvaret. I et interview til TV-avisen på DR1 25. februar, siger forkvinde Karen Philippa Larsen, at det er positivt at Forsvaret aktivt ”arbejder med en ret gammeldags forståelse af hvem er en rigtig soldat”.[13]

Kæmp for alt hvad du har kært
I modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig, bestod kvindernes arbejde primært i at udføre sekretæropgaver, kurerarbejde og indkvartering, som muliggjorde sabotageaktionerne. Redaktør for modstandsbladet Frit Danmark Kate Fleron skriver i 1945 at ”I besættelsesårene blev kvinderne mændenes skjold.”[14] Forestillingen om det stærke køn – manden, som deltager aktivt og sætter livet på spil for at beskytte det svage køn – kvinden, er for unuanceret. Krige omvælter hverdagen og forandrer kønnenes positioner, og selvom kvindernes rolle i modstandskampen ofte var mere indirekte end mændenes, var de aktive deltagere, som risikerede samme straf som deres mandlige medsammensvorne. Dog gavnede kønsforestillingen nogle kvinder, som langt hen ad vejen kunne undgå visitering, når de som Lise Nørregaard transporterede illegalt materiale omkring i cyklekurve og barnevogne.

”Vognen med tvillingerne er – især når Christian sidder på et bræt foran – et glimrende skalkeskjul. Folk, der holder af børn har ikke øje for andet end dette opbud af, når jeg selv skal sige det, yndige unger. Og folk, der ikke har videre sans for børn, vil aldrig tro, at en kone, der er så fjumret at tillægge sig tre babyer på mindre end to år, kan være en trussel for nogen eller noget på denne jord, inclusive Værnemagten. Så Anne og Bente har allerede prøvet at ligge på mange interessante ting, fra illegale skrifter til stencils og et enkelt skydevåben som jeg befordrede for vores genbo, købmand Mikael Andersen.”

De sendte en dame, Lise Nørregaard, 2014, 1. e-bogsudgave, Gyldendal. P. 326-327

Andre kvinder var mere direkte involveret i sabotageaktionerne, som chauffører eller som Hedda Lundh, der rejste rundt og instruerede diverse fraktioner af modstandsbevægelsen i at udføre sabotagesprængninger. I 1944 måtte Hedda og hendes mand flygte til Sverige, da resten af deres gruppe blev pågrebet af tyskerne. Hedda’s mand Carl Ejner blev medlem af Den Danske Brigade og Hedda ville også gerne bidrage på lige fod, men på trods af sin tekniske viden og erfaring fra modstandsbevægelsen, blev hun her kun tilladt at deltage i Lottekorpset og blev sat til at skralde kartofler resten af krigen.[15]

Fra KØNs Arkiver
I KØNs arkiver findes et interview med en af de kvindelige modstandsfolk fra Aarhus, der deltog som kurrer i modstandsbevægelsen. Af interviewet fremgår både frygt, vrede og voldsparathed;

Interviewer: ”Var det lange rejser?”
Anonym: ”Ja altså, f.eks. turen til København herfra var en lang tur, men jeg tog jo på dem. Så en dag jeg sad alene i kupéen […] Der sad der en SSer og han snakkede jo til mig, og jeg sad og fik de mest frygtelige tanker, og til sidst fik han min adresse, fordi jeg bestemte at så ville jeg skyde ham når han kom hjem. Men jeg lukkede ham ikke ind da han kom. Men tænk at have sådan nogle tanker……”
Interviewer: ”Der må have været en grund til at du fik sådan nogle tanker, var der ikke det?”
Anonym: ”Ja nu havde de jo dræbt min man nede i koncentrationslejren, ikke, så og jeg havde været vidne til mange uhyrlige ting de havde gjort og jeg var jo…. Nej det tør jeg ikke fortælle det er for nærgående.”

Zenia Berry
I efteråret 1943 beslaglagde Gestapo, fem kollegier på Aarhus Universitet og indrettede dem til jysk hovedkvarter. Gestapo chefen Eugen Schwitzgebel optrevlede på dette tidspunkt store dele af den jyske modstandsbevægelse, bl.a. ved hjælp af stikkeren Grethe Bartarms. På anmodning fra den jyske modstandsbevægelse bombede det engelske luftvåben Royal Air Force den 31. oktober 1944, derfor Aarhus Universitet for at tilintetgøre Gestaspo’s arkiver. Samtidig forsøgte modstandsgrupperne at befri flere tilfangetagende modstandsfolk.

 Lavtflyvende Mosquito-fly over universitetet. I baggrunden skimtes Langelandsgades Kaserne, som var sekundært mål for luftangrebet. Fotograferet af Royal Air Force. Kilde: Antikmuseet. Public Domain.

I efteråret 1943 beslaglagde Gestapo, fem kollegier på Aarhus Universitet og
Bomberne faldt klokken 11.41, blandt de dræbte var gestapo-chefen og op til 75 andre.[16] Kureren Ruth Phillipsen, som var blevet taget 7. oktober, overlevede eksplosionerne og kunne ved et lykketræf kravle ud af ruinerne, søge tilflugt i et nærliggende hus og kom senere i sikkerhed i Sverige.

Blandt de skænkede genstande, er også en pistol. Det var en kriminalassistent, der skaffede Zenia pistolen, efter at den administrerende direktør Bernard som overraskende blev arresteret af Gestapo 31.5.1944.

Zenia Berry og direktør for Ceres bryggerierne og regionschef for Dansk Røde Kors, Bernhard sad klar i en bil på Ringvejen og ventede. Deres opgave var at køre den tilfangetagne Pastor Harald Sandbæk væk fra Gestapo efter eksplosionen. Pastoren blev dog alvorligt såret under bombardemanet og blev i forvirringen forvekslet med en af tyskernes danske medhjælpere og ført til kommunehospitalet, hvor han med hjælp fra personalet fik forfalsket en dødsattest og senere sent i skjul inden han kunne sendes til Sverige.17

Zenia’s søn har doneret moderens genstande fra krigstiden, og flere af dem kan i dag ses i udstillingen ”KØN Redelighed”. Zenia benyttede sig af tilfældige navne og falske identitetskort. I boet efter hende fandtes der desuden en stålæske med en sprøjte, hun kunne give sig selv, hvis hun blev taget. I 1945 efter krigens afslutning den 5. maj, deltog Zenia i mødet med Gudrun Fiil i Hvidsten, hvor RAF tildelte fru Gudrun Fiil en britisk orden. Måske bar hun ved lejligheden de fine øreringe i de engelske farver hvid, blå og røde.

Zenia bar ørenringene i befrielsessommeren 1945. De er i de engelske farver.

Udvikling og afvikling
Som vi så det med vikingetidens kvindelige krigere og modstandskvinder under Anden Verdenskrig har kvinder historisk set ikke stået tilbage fra at sætte livet på spild i militær konfrontation eller fra at deltage i frihedskamp. Dog er kvinder blevet marginaliseret på baggrund af køn både i det officielle forsvar og uofficielle grupper som i Modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig, hvor opgaver blev tildelt på baggrund af køn frem for evner, og langt hen af vejen blev kvinderne henstillet til at holde sig i kulissen.
I det kommende år er regeringens mål at tilføre Forsvaret store økonomiske ressourcer, hvilket bl.a. skal hjælpe med fastholdelse og tiltrækning af personale. Regeringen vil ligestille gennem indførsel af fuld værnepligt på tværs af køn, men ligestilling kunne i teorien også ske ved helt at afskaffe værnepligten og lade Forsvaret rekruttere personale på lige fod med resten af landets virksomheder og institutioner. Siden værnepligtens indførsel er vi gået fra at føre krig til fods og på hesteryg til atombomber, jægerfly og cyperangreb. Hvis det ikke er kvantitet men kvalitet, der udmærker sig i nutidens krigsførelse er det måske værd at overvejer hvilken tid, samfunds- og verdensorden værnepligten hører til, samt hvilke kvaliteter der bør kendetegne ikke bare en rigtig med en god soldat, hvad tænker du?

---

[1] Price, Neil, Charlotte Hedenstierna-Jonson, Torun Zachrisson, Anna Kjellström, Jan Storå, Maja Krzewińska, Torsten Günther, Verónica Sobrado, Mattias Jakobsson, and Anders Götherström. “Viking Warrior Women? Reassessing Birka Chamber Grave Bj.581.” Antiquity 93, no. 367 (2019): 181–98. https://doi.org/10.15184/aqy.2018.258 .

[2] Tandtholdt, Julie & Sarah Ørsted. Fund af Odin i dametøj og kvinder med våben stiller vikingerne i nyt lys, 9. september 2020. TV2 Samfund.  Webkilde: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-09-09-fund-af-odin-i-dametoej-og-kvinder-med-vaaben-stiller-vikingerne-i-nyt-lys

[3] Jensen, Linda Corfitz. Sværdslag på kranium beviser, at kvinder var krigere i vikingetiden. 11. september 2012, Kristeligt Dagblad, online avis.   Webkilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/svaerdslag-paa-kranium-beviser-kvinder-var-krigere-i-vikingetiden

[4] Betegnelsen lægd (afledt af sammenlægning) har siden 1600-tallet været anvendt for det antal gårde, der i fællesskab skulle stille én soldat. Efter en kongelig forordning af 22. februar 1701 var Danmark inddelt i lægder af 20 tønder hartkorn, og ansvaret for soldaterudskrivninger var pålagt godsejerne.

[5] Lund, Niels: Lið, leding og landeværn. Hær og samfund i Danmark i ældre middelalder, Vikingeskibshallen: Roskilde 1996.

[6] Bjerg, Hans Christian. Stavnsbånd og værnepligt, omkring værnepligtsreformen 1788. Værnepligtsstyrelsen 1988, Nortex Grafisk Service Center, København. Danskernes Historie online. Webkilde: https://slaegtsbibliotek.dk/932125.pdf

[7] Værnepligtsudvalget. Begrebsforklaring. Tillæg til Værnepligtsrapporten af maj 2012. FOU Alm.del Bilag 135. Webkilde:  https://www.ft.dk/samling/20111/almdel/fou/bilag/135/1138484/index.htm

[8] Lilndegaard, Lasse et al. ”Forsvarets top er klar til kvindelig værnepligt: Der er intet praktisk i vejen for det.” DR Indland, 6.02.2023.

[9] Dall, Anders et al. ”Norge og Sverige: Kvinder gør militæret stærkere”, DR INDLAND, 5.02.2023. Norge og Sverige: Kvinder gør militæret stærkere | Indland | DR

[10] Ruth Nielsen og Jytte Thorbek: Ligestillingslovgivning, 1976 s. 6-13. Webkilde: https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=208

[11] Beskæftigelses-ministeriet, ”Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2023”, marts 2023. Webkilde: kvinder-og-maend-paa-arbejdsmarkedet-2023.pdf.  

[12] Pabst, Mette & Ramus Lindegård Hansen. Forsvaret: Store bryster er nu velkomne i trøjen. 25. februar 2024, DR Nyheder, Politik. Webkilde: https://www.dr.dk/nyheder/politik/forsvaret-slaekker-krav-nu-kan-folk-med-seksuelle-afvigelser-og-store-bryster-blive

[13] DR1 TV-Avisen. TVA: Forsvaret ændrer krav til værnepligtige. 25. februar 2024, 18:30. 03.05 min. Webkilde: https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-forsvaret-aendrer-krav-til-vaernepligtige_439778 udløber 25. Marts 2024.

[14] Fleron, Kate. Kvinder i modstandskampen. 2. Udgave, Forlaget Sirius, 1964: 10.

[15] Lundh, Hedda. ”Ikke noget theselskab”, Museum Tusculanums Forlag. Københavns Universitet, 2002.

[16] Buhl, Hans. Luftangrebet på Gestapos hovedkvarter 31.10.1944. AU Universitetshistorie. Webkilde: https://auhist.au.dk/showroom/galleri/lokaliteterogbygninger/parkkollegierne/luftangrebetpaagestaposhovedkvarter31.10.1944

[17] Rasmussen, Søren Tange. Oktober 1944 – Luftangrebet på universitet. 31. oktober 2015. Den Gamle By, BLOG. Webkilde: https://blog.dengamleby.dk/aarhusogandenverdenskrig/2015/10/31/oktober-1944-luftangrebet-paa-universitetet/