Anne Bea og Stine Dines fra arkitektfirmaet iovermorgen skal designe arkitekturen til den kommende udstilling om seksualundervisning. Som en del af processen besøger de KØNs magasin for at lære om samlingen og finde overskudsmaterialer, der kan inspirere udstillingsarkitekturen.
De to arkitekter træder hen over dørtrinnet og ind i en kæmpestor lagerbygning. Magasinet er fyldt med reoler, museumsgenstande og historier – alt det, der ikke står fremme i museets udstillinger. Anne Bea og Stine Dines bevæger sig nysgerrigt mellem genstandene. Sammen udgør de iovermorgen, en arkitektduo med en forkærlighed for gamle, glemte og forladte materialer. Normalt holder de til i deres tegnestue HUS 8000, en tidligere scooterbutik, der står til at blive revet ned. Et sted, der i sig selv fortæller om duoens drivkraft: at forlænge materialers og steders levetid ved at give dem nyt liv.
Gentænkning og genbrug
Anne Bea og Stine Dines går på opdagelse mellem hylderne på magasinet, hvor alt fra mormormøbler til en tre meter høj Barbiefigur befinder sig. Besøget giver arkitekterne en fornemmelse af, hvilke genstande der gemmer sig i KØNs kulturhistoriske samling, og hvilke overskudsmaterialer, de kan bruge i udstillingen.
”Vi arbejder med ting, der er blevet forladt – altså ting, der er blevet smidt ud eller møbler, der er i stykker. Vi vil gerne forlænge materialers levetid og sætte dem ind i en ny kontekst, hvor de får nyt liv,” siger Anne Bea.
Lige netop derfor spiller iovermorgen en central rolle i arbejdet med udstillingen om seksualundervisning. Deres eksperimenterende tilgang til alternativ bevaring af materialer og steder er et godt match med KØNs cirkulære udstillingspraksis. Gentænkning og genbrug er nøgleord i den udstillingsarkitektur, de er i gang med at udvikle. Samtidig designer de et materialekartotek, der skal gøre det lettere for museet at genanvende materialer, når udstillinger bygges om – igen og igen.
”Kartoteket er en måde at skabe overblik, så det bliver nemmere at gå til gamle materialer. Overskueligheden er ikke altid til stede på samme måde, som hvis man skal købe noget nyt. Kartoteket er derfor et forsøg på at gøre de materialer, man allerede har i huset, mere tilgængelige,” fortæller Stine Dines.

Gamle ting, nye perspektiver
Men de to arkitekters arbejde handler ikke kun om materialer, det handler også om mennesker. For at udstillingen giver mening for dem, den især er tiltænkt, indgår ungepanelets perspektiver i designprocessen. iovermorgen deltager derfor i de workshops, KØN afholder sammen med ungepanelet. Gennem øvelser udviklet og faciliteret af iovermorgen undersøger ungepanelet, hvordan de fysiske rammer kan understøtte de unges møde med temaer som krop, grænser og identitet.
Da dagens besøg på magasinet lakker mod enden, står Anne Bea et øjeblik stille foran en af reolerne. Hun får øje på en gammel demokasse med brystimplantater, vender en i hånden og klemmer let om den.
”Det kunne være sjovt, hvis man kunne røre ved sådan en i udstillingen,” siger hun.
Brystimplantatet får lov at komme med hjem, da det ikke en del af den registrerede samling. Kort efter lukker døren til magasinet bag dem. På vej ud taler de to arkitekter om næste skridt: at omsætte dagens indtryk til de første skitser til udstillingen. For selvom meget endnu er på idéstadiet, har besøget i magasinet sat yderligere skub i processen. Noget gammelt skal snart blive til noget nyt.
Fotos: Niels Rysz / Arkitektskolen Aarhus