FREDAGSBAR – Release af ny hjemmeside

20.11.2015 · 15 - 17

FREDAGSBAR – Release af ny hjemmeside

Vores nye hjemmeside går i luften fredag d. 20. november, og det skal fejres! Derfor inviterer vi på et fyraftensglas i museumscaféen fra kl. 15 – 17.

Den nye hjemmeside er kronen på værket og smilet på læben i vores nye ansigt udadtil. Gennem en længere proces har vi i samarbejde med det aarhusianske designbureau, HELE VEJEN, arbejdet på at skabe en ny visuel identitet for Kvindemuseet.

Den identitet har vi fundet i et nyt logo lavet af kunstneren Thomas Kruse og i trekanten, som er et oldgammelt symbol for kvinden, men som kan have andre betydninger. Det er en identitet, der kobler vores historie med noget nutidigt, skarpt og nysgerrighedsvækkende.

Det samme gør den nye hjemmeside. Her kan du dykke ned i vores store samling af museumsgenstande, der præsenterer et udsnit af kvinders liv gennem tiden. Få et indblik i, hvad Kvindemuseet er og består af, hvad der sker, og hvad der kommer til at ske i fremtiden.
– Et godt mix af fortiden og fremtiden, og vi glæder os!