Mød Kvindemuseets Kulturmøder til Frivillig Fredag

27.09.2013 · 15 - 18

Mød Kvindemuseets Kulturmøder til Frivillig Fredag

Hvert år afholdes den nationale frivillighedsdag for at fejre og anerkende frivillighed i alle afskygninger.

Kvindemuseets Kulturmøder deltager og taler med alle, der har lyst til at høre mere om, hvad det vil sige at være mentor.

Vores mentorordning er stedet, hvor verden mødes. Her indgår kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund i en en-til-en relation med kvinder, der er solidt forankret i det danske samfund, og sammen arbejder de på, at mentee når sit mål. Det kan være, at hun gerne vil blive bedre til at tale dansk, finde et arbejde eller begynde på en uddannelse.

I kan finde vores lille informations bod på Bispetorv fredag den 27. september kl. 15-18 – og I kan også høre borgmester Jacob Bundsgaard holde åbningstale og møde over 65 andre foreninger og deres frivillige.