Maskulinitet, myter og memes
Dette forløb foregår i GLORY, hvor eleverne møder et mørkt og humoristisk univers, skabt af kunstneren Kim Mejdahl, som har indsat et udpluk af museets genstande i hidtil usete og til tider obskure sammenhænge. Disse udgør en slags museumsmemes, der prikker til vores maskulinitetsforståelser.
Eleverne præsenteres først for et af de værker, kunstneren har skabt til netop denne udstilling med inspiration fra myten om Prokrustes. Fortællingen fra gammel græsk mytologi giver anledning til samtaler om skabeloner, idealer og identitet. Hvad må man hugge af, skære fra eller gemme væk for at passe ind i de rammer, der findes for drenge og mænd i dag og i historien?
Senere får eleverne en række kulturhistoriske genstande i hænderne, der fungerer som konkrete eksempler på forventningerne til mænd gennem tiden. Sammen skal de forsøge at indsætte genstandene i kronologisk rækkefølge og derved knytte bånd mellem fortidens, nutidens og fremtidens mandeidealer.
Læs aftalebetingelser i forbindelse med booking af undervisning her.
Loft for elever: 30 stk.
Klassetrin: 7.–10. klasse
Fag: Dansk, historie.
Tid: 60 min.
Pris: 500,-