You still don’t know my name

Februar til december 2025

”You still don’t know my name” er en dokumentarisk, fotografisk udstilling om migrantsexarbejdere og potentielle ofre for menneskehandel, som lever og arbejder i Danmark. Billederne, der er skabt af fotojournalisterne Louise Herrche Serup og Sarah Hartvigsen Juncker, fortæller historien om mennesker, der døgnet rundt mere eller mindre frivilligt arbejder for at tjene penge til en bedre tilværelse for sig selv og de familier, der ofte venter flere tusinde kilometer væk.

Ved at fortælle om migrantsexarbejderne og deres liv gennem fotografier, åbner KØN for samtalen om globale strukturers konsekvenser for individet med særligt fokus på køn, seksualitet, transnational migration og ulighed. I alt bidrager 35 migrantsexarbejdere og potentielle ofre for menneskehandel til projektet. De har ladet sig selv og deres ejendele fotografere og deler deres historier om menneskehandel, frygt og vold – men også om dagligdagen, savn, kærlighed og drømme.

Med en respektfuld, poetisk og nærværende fotografisk tilgang skaber Sarah Hartvigsen Juncker og Louise Herrche Serup identifikation med og relaterbarhed til de portrætterede personer. Dette bidrager til at skabe forståelse, respekt og sympati for dem, der indgår i projektet og åbner for nogle af de perspektiver, der går tabt i diskussionen om migrantsexarbejdere i Danmark. Formålet er at bidrage til et mere nuanceret syn på migranter og potentielle ofre for menneskehandel, der udfører sexarbejde i Danmark.

Om menneskehandel til seksuel udnyttelse
Menneskehandel til seksuel udnyttelse er den mest udbredte form for menneskehandel i Danmark. I 2023 er 112 personer vurderet udsat for menneskehandel. Det er en stigning på 35 pct. fra året før og det højeste antal siden 2016. Af de 112 personer udsat for menneskehandel i 2023, er 58 udnyttet til seksuel udnyttelse. Alle 58 personer er over 18 år, og de fleste er kvinder

Tallet er formentlig langt højere, fordi ofrene kan være svære at identificere. Personerne skifter ofte navn, telefonnummer og arbejdsplads, hvilket gør dem svære at følge. Derudover varierer deres situationer meget, hvorfor det er svært at definere, om en person er handlet og bliver tvunget til sexarbejde. Langt de fleste personer ved, at de skal udføre sexarbejde, når de kommer til Danmark, men andre gør ikke. Nogle kan rejse frit mellem lande, andre får frataget deres pas af bagpersoner. Nogle bliver holdt tilbage af trusler og vold, andre af gæld og andre igen, fordi de af personlige årsager ikke har andet valg end at blive. Som udokumenterede migranter har sexarbejderne ingen rettigheder og eksisterer blot som ’skygger’ i samfundet.