Unge kvinders stemmer

27. februar 2015 - 1. marts 2016

I hele 2015 fejrer Kvindemuseet grundloven af 1915, som gav kvinder stemmeret.

For kvinder i 1915 var livet noget anderledes end i dag. I udstillingen møder vi tre forskellige kvinder i 1915: Helga var 23 år og i gang med en uddannelse som sygeplejerske. Anna var 19 år, nygift og mor til sit første barn. Gudrun var en rigtig livsnyder og snød sig til flere sjove oplevelser, end hendes velhavende forældre vidste af.

Gennem genstande og fotos fra disse tre forskellige kvindeliv formidler Kvindemuseet de vilkår, som var enten enestående eller almindelige for unge kvinder i valgretsåret, med fokus på emner som ægteskab, karrieremulighed og seksualitet.

Kampen for politisk medborgerskab
Danske kvinder fik national stemmeret i 1915. Det kom ikke af sig selv. Op gennem 1800-tallet påpegede aktive kvinder og mænd, at politisk medborgerskab skulle omfatte alle uanset køn og social status.

Danmark var en første version af demokratiet indført med 1849-grundloven. Enevælden blev afskaffet, og en form for demokrati blev indført, et demokrati for de få. Kun 14 % af befolkningen opnåede valgret, nemlig mænd over 30 år med egen husstand, der ikke tidligere havde været straffet eller haft offentlig gæld.

Kvindernes ret til at stemme ved kommunalvalg og rigsdagsvalg blev fremsat flere gange men forkastet. Første gang i 1886. De første valgretsønsker omfattede enlige kvinder og enker – de gifte kunne blive repræsenteret af deres mænd. Uden for rigsdagen var kvindebevægelse i gang med at bevise, at kvinder også var egnede til politisk arbejde. Gennem de sidste årtier af 1800-tallet mobiliserede tusindvis af kvinder i Dansk Kvindesamfund og i valgretsforeninger sig i kampen for stemmeret.

I 1908 skete der et gennembrud: alle kvinder over 25 år fik stemmeret og blev valgbare til kommunale råd.

Ved kommunalvalget 12. marts 1909 stod kvinderne derfor for første gang opført på stemmesedlerne og var til stede ved valgurnerne. Den 5. juni 1915 blev grundloven ændret, og kvinderne fik ret til både at stemme og opstille til Rigsdagsvalg.
Som markering af stemmeretssejren organiserede en række kvindesagsorganisationer et valgretsoptog den 5. juni. Her afleverede repræsentanter for kvindesagsforeningerne en adresse til regering og rigsdag, hvori der blev udtrykt værdsættelse af den nyerhvervede stemmeret. Ordet “tak” var bevidst udeladt for at markere, at kvinderne nu blot havde opnået det, de hele tiden havde haft ret til!

Kvinderne indtager Rigsdagen
Efter grundlovsændringen kom første Rigsdagsvalg i 1918. Da var 41 ud af 402 opstillede folketingskandidater kvinder. Fire kvinder blev valgt til Folketinget og fem til Landstinget. Blandt dem Nina Bang, som i 1924 blev Danmarks første kvindelige minister – og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk valgt regering.
Først ved valgene i 1970’erne voksede antallet af folkevalgte kvinder til Folketinget for alvor. I dag er knap 40 % af folketingspolitikerne kvinder