Seriøst-strik-for-sjov

30. august - 29. september 2013

Seriøst-strik-for-sjov

30. august - 29. september 2013

Seriøst-strik-for-sjov er en forening for håndstrikkere, der blev stiftet i 2005 og har afdelinger i Viborg, Silkeborg, Aarhus, Vejle og Horsens. Foreningens medlemmer mødes hver måned i de fem afdelinger.

Formålet med foreningen
Foreningens formål er at inspirere og motivere medlemmerne til at udforske kunsten at strikke i hånden. Det kan fx være inden for nye teknikker, materialer og ved at lade håndstrik indgå i helt nye sammenhænge. Foreningen lægger vægt på, at det skal være ambitiøst, nytænkende, sjovt, udfordrende og givende for den enkelte og for hinanden. Medlemmerne spiller her en vigtig rolle, da alle kan noget, og hver især kan lære noget fra sig.
Kom og vær med!

Udstilling
Hvert år på generalforsamlingen vælges der tema for næste år udstilling, denne udstilling har temaet : HUL, HULT OG RUNDT OMKRING.
Medlemmerne har så ladet sig inspirere af temaet til at strikke alle de forskellige værker, der så udgør årets udstilling.
Tidligere år har vi lavet udstillinger med temaerne:
– Sort, hvid og en farve,
– XXX-tøj
– Forgreninger
– 40×40
– Skabagtig

Lige nu sidder vi og arbejder på værker, der skal på udstillingen næste gang med temaet BLOT BLÅT.

www.strik-for-sjov.dk