Skal skolen oplyse eleverne om kønslivets mysterier? Hvis ja – hvilke emner skal berøres, og på hvilken måde? Disse spørgsmål har været til debat siden starten af 1900-tallet.
I udstillingen ”Seksualundervisning gennem tiden” kan du gå på opdagelse i seksualundervisningens indhold og metoder gennem 200 år. Udstillingen benyttes også til seksualundervisning. På KØN går vi i dialog med børn og unge om normer, grænser og rettigheder for køn, krop og seksualitet.
Hvilke kompetencer skal nutidens børn og unge have, når det handler om køn, krop og seksualitet? Og hvordan var din egen seksualundervisning? Del dine tanker i udstillingen.