– korps af rollemodeller med etnisk minoritetsbaggrund
Blandt danske kvinder kan vi møde mange, som har startet deres liv helt andre steder på kloden.
I Rejsen til Danmark fortæller 15 kvinder med etnisk minoritets- baggrund deres livshistorier, som har ført dem til Danmark. I tekst på mange forskellige modersmål og med billeder og korte filmklip berettes om barndom langt herfra, rejse og voksenliv med en stærk vilje til at blive en del af det danske samfund.
Gennem et korps af rollemodeller, som blev samlet i 2007 som et ’brug-for-alle-i-Danmark’-projekt med støtte fra Integrationsministeriet, er indsamlet livshistoriske interviews. Ved at henvende sig til Kvindemuseet er det muligt at komme i kontakt med en eller flere af rollemodellerne, som kan tage ud på skoler og virksomheder og fortælle om deres liv med barrierer og sejre i forhold til deres personlige integrationsproces. Se mere om rollemodellerne her.