#ingenlillelort – En udstilling om aktivisten Astrid Lindgren

1. april 2021 - 30. december 2022

Udstillingen #ingenlillelort sætter fokus på aktivisten Astrid Lindgren og hendes progressive syn på køn, magt og børns rettigheder.

I udstillingen møder vi Astrid Lindgren som debattør, brevskriver, velgører, taler – og selvfølgelig: som forfatter.

Udstillingen ledsages af undervisningsforløb og aktiviteter med fokus på at styrke børns og unges bevidsthed om køn, ligestilling og demokratiske rettigheder. Udstillingen formidler FN’s børnekonvention, ligesom FNs verdensmål for bæredygtig udvikling behandles i både undervisningsmateriale og events.

—-

Citat, museumsinspektør og kurator, Sara Bradley:
”Udstillingen tydeliggør sammenhængen mellem Lindgrens samfundsengagement og hendes mange fortællinger. En af dem er Brødrene Løvehjerte, hvor Jonatan forklarer sin bror, hvorfor han må trodse sin frygt og tage afsted til Rosendalen for at kæmpe mod ondskab: ”Ellers er man ikke noget menneske, men bare en lille lort,” siger han. Citatet, der også har lagt titel til udstillingen, omfavner godt Lindgrens egen underfundige men kompromisløse stil.”

Citat, Museumsdirektør Julie Rokkjær Birch:
”Det er med stor glæde og forventning, at vi præsenterer denne vinkel på Astrid Lindgrens liv og forfatterskab. De fleste her i landet, mig selv inklusiv, er blevet berørt af Lindgrens evigtgyldige fortællinger – både som barn og som voksen. Det er et stykke kulturhistorie, vi læser højt for vores børn, men Lindgren mestrer at få os voksne til at se på verden (og på os selv) gennem barnets øjne – og det udfordrer os og inspirerer os til kritisk tænkning – igen og igen.”

Udstillingen er skabt i samarbejde med Astrid Lindgrens Näs, Vimmerby Sverige 

Foto: 68-årige Astrid Lindgren med koben efter hun havde protesteret mod marginalskatter i Sverige i 1976. Protesten fremførte hun i en satirisk artikel i Expressen: “Pomperipossa i Monismanien”. Per Kagrell/TT/Ritzau Scanpix

—
Astrid Lindgren (1907-2002) kæmpede for mange mærkesager. Hun indordnede sig hverken en forventet kønsrolle eller et hierarki. Hun gik magtens mænd på klingen for det, hun synes var vigtigt. Gennem sine tekster og sine handlinger udvidede hun synet på, hvad der er muligt at udrette – som kvinde eller mand, barn eller voksen. Livet igennem brød Astrid Lindgren grænser for sit køn. Som barn klatrede hun frygtløst i de højeste træer. Da hun blev 17 år klippede hun sit lange hår af ”… til stor forfærdelse for mine forældre, som var bønder og holdt på det bestående.” I Vimmerby, hvor Astrid Lindgren voksede op, forbløffedes man; sådan skulle en kvinde ikke se ud i 1924.

Da hun bryder igennem som forfatter, med Pippi Langstrømpe i 1945, tager hun samtidig hul på en parallel karriere som forlagsredaktør. Et i datiden mandsdomineret arbejdsfelt, som hun er sig yderst bevidst om at navigere strategisk i. Det medfører talløse refleksioner, og til tider frustrationer, som bliver luftet til hendes ’kællingefrokoster’, hvor emnet ofte falder på ”de korkade karlarna” (de tåbelige mænd). Astrid Lindgren bryder med normer og indgroede kønsmønstre i sine bøger, og hendes karakterer, piger som drenge, udfordrer magt og dumhed. Pippi løfter verdens stærkeste mand i luften og driver gæk med politiet. Ronja forlader sit hjem og sin far, røverhøvdingen Mattis, efter at han har holdt hendes ven Birk fanget. For man røver ikke børn!

I 1976 træder Astrid Lindgren ind på den samfundspolitiske scene, provokeret af datidens svenske skattepolitik (foto). Magtkritik er igen et tema, da Astrid Lindgren i den svenske avis Expressen i 1976 skriver historien om heksen Pomperipossa, som betaler 102% i skat. Inspireret af en personlig oplevelse, hvor Astrid Lindgren selv blev pålagt en trækprocent på over hundrede procent.

Herefter skruer Astrid Lindgren op for sit aktivistiske virke som samfundsdebattør. Hun kæmper for børns rettigheder, for dyrevelfærd, og hendes veje krydser også mange af ’magtens mænd’. Hun skriver breve til den sovjetiske præsident Mikhail Gorbatjov, den svenske statsminister Olof Palme m.fl. – og alle svarer de hende. Det er nok ikke helt tilfældigt at Pippi Langstrømpe – verdens stærkeste pige – på besøg i cirkus uden problem løfter verdens stærkeste mand, Stærke Adolf. Kampen mod overmagten er et gennemgående tema i hendes bøger. Beretningen om Brødrene Løvehjerte var så provokerende, at den blev forbudt i flere diktaturer. Men historien kunne ikke holdes tilbage – eksempelvis cirkulerede illegale, maskinskrevne eksemplarer af bogen rundt i det tidligere Tjekkoslovakiet.

For information om udstillingen
Kontakt museumsinspektør og kurator Sara Bradley:
sb@konmuseum.dk | 25454515

For yderligere information
Kontakt museumsdirektør Julie Rokkjær Birch:
jrb@konmuseum.dk | 25454523

Projektet er generøst støttet af følgende fonde:

Spar Nord Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Knud Højgaards Fond
Augustinus Fonden
Salling Fondene
Beckett Fonden
Lemvigh-Müller Fonden
Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorcks fond
STIBOFONDEN
Sydbank Fonden