Et glasloft er en metafor, et politisk begreb, der anvendes til at beskrive den usynlige, men ubrydelige barriere, der forhindrer kvinder i at nå de øverste trin på karrierestigen og i det politiske liv uanset deres kvalifikationer. Tesen er, at mænd via forskellige mekanismer fastholder deres overordnede magt i samfundet. Begrebet opstod i slutningen af 1970’erne som en feministisk idé, men bliver også brugt til at beskrive barrieren for ligelig repræsentation af minoriteter i samfundets top.
Gill Gatfields værk Glasloft // Glass Ceiling tydeliggør den tvetydighed, der eksisterer i metaforen. Et glasloft kan man se igennem, man kan ane det, der ligger over, men man kan ikke nå det. Samtidig er glas et skrøbeligt materiale, så synkront med forestillingen om en barriere ligger impulsen til at knuse den.
I installationen gøres metaforen konkret og begrebets betydning udkrystalliseres (bogstaveligt talt). Glasset er splintret og ligger i tusindvis af stumper på gulvet fra væg til væg. Er loftet faldet ned? Eller er dette loftet, der tilhører rummet under os?
Værket skaber refleksion over ideen om et glasloft. Kan kvinder bryde igennem det, og hvad sker der, når de gør det? Kommer der blot nye barrierer? For nok er glasset knust i Gill Gatfields værk, men barrieren er der stadig – nu på tværs. Vi kan se igennem rummet, men vi kan ikke gå igennem det. Forhindringen er blot blevet horisontal.
Se videoen af Gills artist talk til Creative Mornings, hvor hun taler om sine arbejdsprocesser og skulpturen The Kiss, der var en del af Sculpture by the Sea 2015.
Læs mere om udstillingen her: Julie Rokkjaer Birch, DO NOT ENTER – TRANSCEND