Er der en forbindelse mellem MAD og KUNST?
Ja, mener kunstnergruppen De Ellevilde. Det vil de vise gennem en ny bog ELLEVILD madKUNST, som i september udgives på Kvindemuseets Forlag.
ELLEVILD madKunst bliver illustreret af kunstnergruppen, som består af Inge Bernhard, Helle Fibiger, Birgit Gregersen, Ruth Nissen og Inger Pind. Billeder fra bogen udstilles på museet.
Lanceringen af bogen sker i et festfyrværkeri af begivenheder.
Den 24. 9. klokken 17 er der fernisering på en udstilling af kunstnergruppens arbejder. Det sker i stueetagen på Kvindemuseet.
Klokken 18 tilbyder Kvindemuseets café en festmiddag lavet efter nogle af bogens opskrifter. Salg til festmiddagen starter i august (men reserver gerne en kuvert allerede nu).
I hele perioden fra 24. sept. til 9. oktober vil Kvindemuseets cafe’ dagligt byde på et eller andet fra ELLEVILD madKUNST.