Brudekjoler og kvindeliv

1. marts 2016 - 30. december 2016

Op til 1950’erne var det almindeligt, at manden forsørgede familien, og at kvinden opgav karriere og job, når hun blev gift. Historier om kvindeliv knyttet til brudekjoler viser de store ændringer, der er sket i relationerne mellem kvinder og mænd.

Brudekjolerne viser i sig selv en udvikling i livsforhold. Det bliver først almindeligt i efterkrigstiden at anskaffe en kjole, der kun skal bruges én gang. Tidligere var det almindeligt, at bryllupskjolen kunne bruges senere ved festlige begivenheder igen og igen. Først op mod 2. verdenskrig blev vort samfund så rigt, at mange kunne tillade sig den luksus, at brudekjolen alene var til den store dag. Vareknapheden under besættelsen betød, at nogle ikke kunne få stof til den eftertragtede hvide kjole, andre fandt brudekjolen frem efter brylluppet og farvede den.

Den hvide brudekjole blev almindelig i 1930’erne. Før da bar de fleste en sort brudekjole, og kun få fra overklassen var i hvidt.

Brudekjolerne vises fra 1950’erne og bagud til 1900. I midten af udstillingen suppleres brudekjolerne med tre fortællinger fra tre miljøer om kvindeliv i 1915. Den 5. juni 1915 blev Danmarks nye grundlov, som gav kvinder og også jævne mænd stemmeret, vedtaget.

1915 – Datidens unge kvinder
For kvinder i 1915 var livet noget anderledes end i dag. Vi møder tre forskellige kvinder, som var unge i 1915: Helga var 23 år og i gang med en uddannelse som sygeplejerske. Anna var 19 år, nygift og mor til sit første barn. Gudrun var 16 år og en rigtig livsnyder, der snød sig til flere sjove oplevelser, end hendes velhavende forældre vidste af.

Genstande og fotos fra disse tre kvindeliv formidler de vilkår, som var enten almindelige for unge kvinder i valgretsåret, nemlig moderskab og landligt liv, eller enestående, nemlig lang skolegang og uddannelse. Fælles for alle tre var at de blev gift, men livet med ægtemænd var også forskelligt.

2015 – Historien vedkommer nutidens unge
Hvad er typisk for kvinders liv og karriere nu ca. 100 år efter, at kvinder fik stemmeret? Parallelt med de tre kvindehistorier fortolker nutidens unge eget liv op mod de unge kvinder i 1915. I udstillingen kan man lytte til interviews med Johanne, der er ung mor som Anna, med Ronja, der er karrierekvinde som Helga, og med Josefine, der er en stor skolepige som Gudrun.

Museumsleder Merete Ipsen forklarer: I dag tager de fleste unge kvinder en uddannelse og stiler mod en karriere. Kun få bliver mødre i en meget ung alder, mens mange har en forholdsvis fri og uforpligtende ungdom og lever som glade 16-årige Gudrun’er i 2015. Vi giver udstillingen perspektiv ved at lade tre unge kvinder genspejle de kvindeliv, der blev levet for 100 år siden. Historien kan give os et andet blik på nutidens levede liv og vedkommer i den grad nutidens unge.

Alle kjoler og genstande i udstillingen er taget fra Kvindemuseets samling.
Et verdenskort viser, hvornår kvinder i verdens forskellige lande, opnåede stemmeret.

Se videoen Grundloven 1915, fra valgretsoptoget den 5. juni 1915.

Du kan også tage et kig på den historiske dokumentarfilm Frihed lighed stemmeret, der via gamle fotografier, satiriske tegninger, arkivfilm og nye optagelser levendegør den hårde og seje kamp, der gik forud for, at kvinderne i 1915 opnåede stemmeret.