Mød supermodel Josephine Skriver og modefotograf Signe Vilstrup, der sammen med Planbørnefonden sætter fokus på udsatte kvinders rettigheder i Uganda med ny fotoudstilling på KØN. Se også et interview med Faridah Nalumansi fra Uganda, der er portrætteret i udstillingen, og hør hvordan hun i dag arbejder som aktivist for at sikre kvinders rettigheder.
Signe Vilstrup er i den absolutte top blandt internationale mode- og kunstfotografer. Sammen med Danmarks største instagrammer og supermodel Josephine Skriver, rejste hun i 2022 til Uganda for at sætte fokus på udsatte kvinders rettigheder. Hør dem begge fortælle om at bryde med den måde vi er vant til at se ofre fremstillet på, og hvorfor de hver især bruger deres platform til at få verdens udsatte piger og deres historier frem i lyset.
Der er begrænsede pladser til arrangementet.
PRAKTISK
Tid: Fredag den 8. marts kl. 14-15
Sted: Byrådssalen, KØN
Der er gratis adgang til museet hele dagen
Vi gør opmærksom på, at der er begrænsede pladser til arrangementet.
Læs mere om udstillingen her.