Provokerer erotik mere, når den udtrykkes af en kvinde? Kan man tale om en kvindelig skrivestil eller er det kulturbestemt? Er der en mening med de ord og beslutninger, vi tager?
Denne eftermiddag sætter kvinder rundt om kanon sig ned i samtale med forfatterinde Marie Skipper om litteraturen og lidenskaben, som driver mennesket i forfatterskab og kærlighedens mange former. Vi skal tale med hjertet og hovedet, når vi berører emner som begær, køn og ærlighed.
I løbet af eftermiddagen vil Skipper læse op fra sin debutdigtsamling, så kom forbi og præg samtalen med spørgsmål eller læn dig tilbage og reflekter over emnerne.
Marie Skipper debuterede i sommers med digtsamlingen TILSTRÆKKELIG, der trænger dybt ind i kærlighedens følelser og dynamikker.
Kvinder rundt om kanon er et projekt med det formål at udbrede kendskabet til kvindelige forfattere uden for og rundt om den vestlige litteraturkanon.
PRAKTISK
Pris: Arrangement er gratis, når entré til museet er betalt (Pris: 75kr // studerende 60kr // gratis for medlemmer af KLUB Kvindemuseet)
OBS // Tilmelding nødvendigt via kvinderrundtomkanon@gmail.com
COVID-19: Vi følger de gældende retningslinjer.