Øv dig i at sige fra – Højt og tydeligt!
NEJ!
Et lille ord med stor gennemslagskraft, som ligger i kernen af det feministiske selvforsvar.
Men hvad er feministisk selvforsvar, og hvorfor har vi stadig brug for det? Kort og godt er det en måde at bruge feminismen i praksis og forsvare sig, når dialog ikke længere er en mulighed.
Debatten omkring #metoo har vist, at diskrimination, sexisme, overgreb og vold mod kvinder langt fra hører fortiden til. Til denne formiddagscafé hører vi om feminisme og selvforsvar, om kønnet vold og måder at stoppe den på, og smøger ærmerne op, når vi sammen med forfatterne bag bogen ‘Feministisk selvforsvar’ Asta-Maja Boisen og Katinka Albrectsen indtager gulvet og øver os i at sige fra – højt og tydeligt!
Prisen er inkl. en kop alm. kaffe, som kan nydes under foredraget.
PRAKTISK
Tid: Fredag d. 3. marts kl. 10.00-11.30
Sted: KØN Café
Pris: Standardbillet 120 kr. // studerende 60 kr.
Museet åbner 9.30 for deltagere til arrangementet.
Billet via Århundredets Festival her
Arrangementet er en del af Århundredets Festival.