Årets tema for Aarhus Festuge er Upside down. På Kvindemuseet vender vi tingene på hovedet og vasker på den langsommelige, gammeldags måde, dyrker yoga i det fri, inviterer ind bag kulisserne på museet og meget mere.
Tag din baby med i Kvindemuseets udstillinger og hør fortællinger om demokrati og kvindehistorie. I kommer med på en omvisning rundt i Kvindemuseets udstillinger, hvor I vil høre sjove anekdoter og få historierne om bygningen og museet. Det hele foregår i et babyvenligt tempo, og der er plads til at stoppe op, tage en pause og til fri leg.
Efter omvisningen er der snak om moderskab over en kop kaffe i caféens hyggelige omgivelser. Og her må der ammes – Naturligvis!
Se vores fulde program for festugen
Onsdag d. 31. august kl. 10 – 11 i Kvindemuseets udstillinger
Pris: Gratis efter betalt entré (50,-)