Vi ønsker at give både jer og vores øvrige gæster en god oplevelse på museet. Derfor gælder følgende retningslinjer for besøg på egen hånd:
Begrænset adgang: Af kvalitets- og sikkerhedsmæssige årsager, er der en begrænsning på, hvor mange besøgende vi kan have på samme tid. Vi forbeholder os derfor retten til at afvise større grupper ved ankomst, hvis vi har nået vores max. kapacitet. Det er desværre ikke muligt at booke tid til besøg på egen hånd. Museets egne formidlere har altid førsteret til udstillingerne sammen med hold, der har booket forløb. Vi kan derfor ikke garantere, at I kan få adgang til alle udstillinger, når I besøger museet på egen hånd.
Forbered jeres besøg: Vi anbefaler, at du som lærer har udtænkt et formål med museumsbesøget – måske giver besøget mening i forbindelse med en emneuge eller en opgave, eleverne bliver stillet. Undervisere/lærere samt lærerstuderende har gratis adgang til museet i forbindelse med planlægning af undervisning i museets udstillinger.
Krav til jeres færdsel på museet: Når I ankommer, skal den ansvarlige for gruppen gennemlæse og udfylde vores færdselsregler. Dem finder du her.