Fortællinger om børneliv i starten af 1900-tallets Aarhus
Eleverne præsenteres for landbrugssønnen Ejnar, som blev fæstet til en gård som seksårig og proletardrengen Adolf, hvis mor var alene med otte børn. De hører også fortællinger fra Karens og Vibbes liv med leg, dans og klaverspil på en af Aarhus’ dyreste adresser. Alle fire børn er født omkring år 1900 i Aarhus og omegn, men levede med vidt forskellige vilkår.
Eleverne møder børnene gennem billeder og fortællinger fra børnenes liv. Undervejs vil eleverne gå på opdagelse i museets genstande, som kan knyttes til fortællingerne.
Forløbet giver også anledning til at sammenligne børneliv i begyndelsen af 1900-tallet med deres egen hverdag og nutidens barndom. Undervisningen foregår i udstillingen pigernes og drengenes historier, som rummer adskillige genstande fra 100 års børneliv.
Læs aftalebetingelser i forbindelse med booking af undervisning her.
Klassetrin: 0.-3. kl.
Fag: Dansk og historie
Tid: 60 min.
Pris: 500,-