Skattejagt

Tag børnene med på opdagelse i 150 års børneliv

I udstillingen pigernes og drengenes historier formidles børnenes kulturhistorie. Udstillingen viser genstande og historier fra forskellige børneliv i perioden 1865-1980’erne. Børnene kan indtage rummet, klatre på montrerne, klæde sig ud og opleve udstillingen med hele kroppen.

Udstillingen og dens temaer kan bruges i arbejdet med læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab.

For at sikre at der er god plads til at have det sjovt, skal I melde jeres ankomst på kontakt@konmuseum.dk eller ringe på 25 45 45 10, så hjælper vores entrépersonale jer med at finde et tidsrum, hvor udstillingen ikke er booket til undervisning. Dette kan kun vides med sikkerhed 14 dage frem i tiden.

Ønsker I at planlægge jeres besøg i bedre tid, anbefaler vi, at I booker et forløb med en formidler. På den måde kan I være sikre på, at udstillingen ikke optages af andre forløb. Formidleren vil tage jer og børnene med på en skattejagt rundt i udstillingen og tale med børnene om børneliv før og nu.

Husk at institutioner i Aarhus kan få deres udgifter til forløbet refunderet via ULF.

Læs aftalebetingelser i forbindelse med booking af forløb med formidler her.

Max. antal børn: 15
Tid: 60 minutter
Pris: 500,-

Book forløb