Det første møde: Afstem jeres forventninger
Det er vigtigt, at I taler om jeres forventninger til hinandens roller for at få mentorforholdet til at fungere godt. Hvis I ikke kender hinandens forventninger er det svært at leve op til dem – eller ændre dem.
Det er godt at tale om dem på det første møde, men også gerne flere gange senere i mentorforholdet.
Her er et forslag til vigtige emner, I kan spørge hinanden om:
- Hvor ofte skal vi mødes? Hvornår på dagen? Hverdage eller weekend?
- Hvor skal vi mødes?
- Hvordan har vi kontakt? Kan vi maile eller ringe til hinanden?
- Hvordan og hvornår aflyser man et møde?
- Hvordan evaluerer vi vores møder og hvor ofte?
- Hvad er mentees rolle i mentorforholdet?
- Hvad er mentors rolle i mentorforholdet?
- Hvordan håndterer vi misforståelser og problemer i vores mentorforhold?
- Er der mere, vi skal vide om hinanden, før vi kan blive et mentorpar?
Hvis I gerne vil være et mentorpar, kan I:
- Finde de første datoer for jeres møder
- 1. møde, 2. møde, 3. møde?
- Finde det eller de mål, I skal arbejde med
Vigtigt
- Efter jeres første møde skal I kontakte KØN Kulturmøder og fortælle, om I vil være et mentorpar.
- I skal sende mindst én mail til Kulturmøder om året om, hvordan det går med mentorforholdet.
- Afslutning: Når I vil stoppe med jeres mentorforhold, skal kontakte KØN Kulturmøder og fortælle, om I ønsker at indgå i et nyt mentorpar.
Hent og udfyld Mentoraftale og aktivitetsplan for KØN Kulturmøder.